Ventesorg er en overset sorg hos mange pårørende

Uvished er det som definerer ventesorgen og mange pårørende oplever en stor ensomhed undervejs, fordi det er svært at forklare, hvad man går igennem hver eneste dag. Lad os tale om det og sætte ord på, hvad vi oplever.

Uvished er opslidende

Ventesorg er præget af uvished og manglende afslutning, hvilket adskiller den fra den sorg, man oplever ved et dødsfald.

Sundhedsvæsenet er blevet bedre til at behandle alvorligt syge, så de lever længere, hvilket også kan skabe opslidende usikkerhed for de pårørende.

De oplever ofte ensomhed og manglende forståelse fra omgivelserne og en følelsesmæssig rutsjebane fra fortvivlelse til håb og tilbage igen foruden afmagt, uretfærdighed og selvbebrejdelser.

Ventesorg kan handle om flere ting i livet

 

 

Ventesorg, når ens kære er alvorligt syg

Når ens kære er alvorligt syg med fx kræft, demens, hjertesygdomme, ALS eller psykisk sygdom, kan man opleve ventesorg. Alt efter hvilken sygdom skal ens kære ofte igennem mange forskellige og hårde behandlinger, der kan strække sig over lang tid.

Ventesorg, når ens kære er forsvundet

Hvert år forsvinder der mennesker og deres pårørende sidder tilbage uden at vide, hvad der er sket. Der kan gå få timer og i værste tilfælde år uden vished. Det kan være på grund af naturkatastofer, terror, krige eller forbrydelser, hvor der går tid før ens kære bliver fundet.

Ventesorg i hverdagen

 

Man kan også opleve ventesorg, når man skal skilles og ved at man ikke længere skal se sine børn hver dag. Der kan være en  fyringsrunde på ens arbejdsplads, hvor man er i risiko for at miste sit job ligesom barnløse par ofte kæmper i lang tid for at blive gravide.

Der er mange følelser forbundet med at være pårørende

Er du pårørende til en, der er uhelbredeligt syg, eller er du pårørende til en, der er forsvundet, er det ikke sikkert, de mennesker, du har omkring dig, forstår, hvad du går igennem. Det kan være, de ikke selv har oplevet ventesorg, og derfor ikke kender til de svære følelser, man går igennem.

Der er uvished om, hvornår der kommer en afslutning eller afklaring og om den overhovedet kommer. Der kan være håb om helbredelse og at ens bekymringer er overflødige. Følelsen af afmagt, fordi man ikke kan ændre på situationen, afsked med det der var, og det som aldrig bliver.

Andre har sagt om mine foredrag om Ventesorg

“Tak for et fremragende foredrag, som berørte, spejlede og gav baggrundsviden om emnet ventesorg og sorg. Jeg fik en del gode tilbagemeldinger fra deltagerne bagefter.”

“Jeg blevet meget rørt af dit foredrag. Synes virkelig, det var stærkt. Det satte mange tanker på plads omkring andres folks reaktioner på ens egen historie”.

Hvis alvorlig sygdom rammer vores familie, ændrer noget sig også mellem os.

Det kan skabe nye konflikter – eller forstærke dem, der allerede var der.

For hvad sker der, når frygten og bekymringerne er der, men det er svært at sætte ord på dem?

Måske får man ikke sagt:

Jeg er bange.
Jeg ved ikke, hvordan det her ender.
Jeg har brug for dig.

I stedet kan man komme til at gå alene med sine tanker og følelser.

Og så kan man godt være tæt på hinanden – og samtidig føle sig meget alene.

Samtidig ændrer rollerne sig måske.

Nogen kommer til at bære et større ansvar – både for det praktiske og for at få hverdagen til at hænge sammen.

Og det kan være svært selv at mærke, hvor meget man egentlig står med, når man samtidig prøver at være der for den, der er syg.

Alvorlig sygdom rammer hele familien.

Måske er noget af det vigtigste ikke, at vi finder de rigtige ord – men at vi tør blive i det, der er svært, sammen.

#ventesorg #alvorligsygdom #ensomhed #uvished #sorg

...

14 0
“Birgitte Behrendts foredrag er meget velkomponeret med fine slides, som man kan læse undervejs, mens hun uddyber og forklarer - og ikke mindst krydrer med beskrivelser fra de møder hun har haft med mennesker i ventesorg."

Mange tak for en rigtig god oplevelse til foredraget i Møgeltønder 😊 

Hanne Boldt fra menighedsrådet havde inviteret mig og sendte bagefter de meget fine ord.

Det er så meningsfuldt, når jeg oplever at andre pårørende føler sig mødt og forstået i en meget svær situation ☀️

#ventesorg #foredragomventesorg #pårørende #bogomventesorg #uvished

...

7 0
Foredrag om ventesorg i Møgeltønder Forsamlingshus mandag den 17. august kl. 19.00 ☀️

Forhåbentlig ses vi, hvis I er på de kanter - adressen er Højervej 31, 6270 Tønder 😊

#ventesorg #foredragomventesorg #pårørende #uvished #bogomventesorg

...

25 0
Jeg håber, sommeren har givet dig åndehuller.

Selvom solen skinner, og himlen er blå, er det ikke ensbetydende med glæde, lykkelige ferieminder eller et liv uden bekymringer.

Nogle lever med uvished og sorg, som kan blive forstærket, når andre virker lette og ubekymrede. Samtidig kan følelsen af ensomhed og afmagt vokse.

På de sociale medier bliver der delt billeder af ferier og øjeblikke, hvor livet ser ubesværet ud.

Samtidig kan ens egen tilværelse være forandret for altid. De svære følelser holder ikke ferie. De ligger som et bagtæppe for hverdagen – også når kalenderen siger sommer.

Der kan være lyse øjeblikke, hvor alvoren træder lidt i baggrunden.

Og så mærker man igen den knugende fornemmelse i maven.

Noget bliver aldrig det samme igen.

Det kan være svært at forklare til mennesker, som ikke selv har oplevet det.

Hvis du lever med den svære uvished, håber jeg, at sommeren også har budt på små åndehuller, hvor du har kunnet hente lidt kræfter.

Og ikke mindst, at der er nogen, der ser dig.

Nogen, der rækker ud.

Nogen, der tør være hos dig – også når ordene ikke slår til. 💛

#ventesorg #sorg #uvished #pårørende #ensomhed

...

9 0
Kærlighedens skjold - når vi beskytter hinanden med tavshed.

I sidste uge holdt jeg oplæg om ventesorg på et symposium for kardiologiske sygeplejersker.

Både den syge og den pårørende kan frygte, hvad fremtiden bringer. De oplever ofte mange af de samme følelser, men kan have svært ved at tale med hinanden om dem.

Efter mit oplæg fortalte tidligere hospitalspræst Christian Busch om begrebet “Kærlighedens skjold” – at vi holder noget tilbage for ikke at gøre dem, vi elsker, kede af det.

Af kærlighed kommer vi nogle gange til at bære vores bekymringer alene.

Men når det føles muligt, kan det at dele sine tanker skabe mere nærhed. Ikke fordi det fjerner sorgen eller frygten, men fordi man ikke længere står alene med den.

💜

#ventesorg #pårørende #uvished #sorg #alvorligsygdom

...

11 0
Andre ser glimt. Du lever med virkeligheden hver dag som pårørende.

Det slider at være den, der ser forandringen hos ens kære dag for dag.

Man forsøger at være tålmodig. Forklare tingene roligt. Ikke blive vred.

Men nogle gange slipper overskuddet op. Og bagefter kommer skylden.

For man ved jo godt, at det er sygdommen, der langsomt tager over.

Andre ser ofte kun korte øjeblikke:
“Han virkede frisk sidst jeg talte med ham.”

Men de ser ikke hverdagen. Alt det man hjælper med, husker og holder sammen på.

Tilgiv dig selv.
Du gør dit bedste i en svær situation 🤍

#ventesorg #pårørende #pårørendedemens #skyld #ensomhed

...

10 0

Kontaktinfo

Birkegården 104, 3500 Værløse

+45 267 33 267

 Send mig en mail her