Forfatter og foredragsholder, Birgitte Behrendt
Jeg er født i 1970, er uddannet stresscoach og sorgvejleder. Jeg har arbejdet i Kræftens Bekæmpelse med frivillige, pårørende og kræftpatienter samt været frivillig på Sorglinjen, der hører under Det Nationale Sorgcenter.
Der manglede en fagbog på dansk om ventesorg
Da jeg tog min sorgvejlederuddannelse, blev jeg opmærksom på, at der manglede dansk faglitteratur om ventesorg. Der var kun norske og amerikanske bøger.
Da jeg selv manglede at blive klogere på, hvad jeg og mine forældre oplevede i vores ventesorg, besluttede jeg at skrive en personlig fagbog rettet til pårørende, hvis kære enten er alvorligt syge eller forsvundet af en eller anden årsag.
Min historie med ventesorg
“Ventesorg – at leve i uvished” har jeg skrevet inspireret af den tragedie mine forældre og jeg oplevede med min storebror Henrik. Han rejste til udlandet i efteråret 1991 for at skabe et nyt liv og skrev flittigt breve til os frem til sommeren 1992.
Pludselig stoppede brevene og der var ingen livstegn i mange år. Vi forsøgte uden held at få svar på, hvad der var sket. Min far og jeg fik først vished i 2019 – Henrik var blevet offer for en forbrydelse i Portugal i 1992. Han var ikke blevet identificeret den gang grundet en fejl i efterforskningen. Fejlen blev først opdaget, da et TV-hold bad om aktindsigt i sagen. Min mor døde i 2013 uden at få vished.
Jeg rejste til Portugal for at besøge den kirkegård, hvor Henrik var blevet begravet, og blev yderligere inspireret til at skrive bogen. Jeg talte med andre pårørende i ventesorg og min tidligere kollega fra Kræftens Bekæmpelse, psykolog Marie Linde Husby, har bidraget til bogen med sine kloge ord. Mit håb med bogen er, at den hjælper andre pårørende i ventesorg med at forstå, hvad de går igennem.
Pårørende i ventesorg skal vide, at de ikke er alene
Mange pårørende oplever en stor ensomhed og isolation i forhold til deres omverden, når de lever i ventesorg. Omgangskredsen kan have svært ved at forstå, hvad de går igennem – det kan også være svært at sætte sig ind i, hvis ikke man selv har oplevet det.
Det kan være svært at sætte grænser, når man er pårørende.
Måske har du lært at tilsidesætte dine egne behov og tænker:
“Jeg burde nok gøre mere.”
“Hvad nu hvis jeg fortryder, at jeg ikke var der?”
“Det er jo min far eller mor.”
“Jeg kan ikke tillade mig at sige nej.”
Men det at være pårørende betyder ikke, at du skal tilsidesætte alle dine egne behov.
Du må gerne sætte grænser.
Du må gerne sige:
“Det kan jeg godt hjælpe med.”
“Det kan jeg ikke tage ansvar for.”
“Jeg har brug for, at vi finder en anden løsning.”
“Jeg vil gerne være her, men jeg kan ikke være her på den måde.”
En grænse er ikke nødvendigvis et fravalg af relationen. Det handler om at finde en måde at være i relationen på.
Dine behov forsvinder ikke, når der er sygdom. Og det er ikke egoistisk at tage dem alvorligt 💛
#ventesorg #sværerelationer #pårørende #selvomsorg #dårligsamvittighed
Måske er du pårørende til et menneske, du har en svær relation med.
Sygdommen ændrer ikke nødvendigvis på det, der har været svært mellem jer.
Måske bliver det tværtimod mere tydeligt.
Du kan føle bekymring og samtidig have brug for afstand.
Du kan have omsorg – og samtidig være vred, såret eller skuffet.
Du kan ønske at hjælpe – og samtidig mærke, at du ikke kan være den, du måske føler, du burde være.
Du er ikke en dårlig pårørende, når dine følelser er modsatrettede.
Det er med til at gøre ventesorgen svær. Du skal både forholde dig til sygdommen og til en relation, der måske altid har været udfordrende 💛
#ventesorg #sværrelation #pårørende #modsatrettedefølelser #familierelationer
Hvis alvorlig sygdom rammer vores familie, ændrer noget sig også mellem os.
Det kan skabe nye konflikter – eller forstærke dem, der allerede var der.
For hvad sker der, når frygten og bekymringerne er der, men det er svært at sætte ord på dem?
Måske får man ikke sagt:
Jeg er bange.
Jeg ved ikke, hvordan det her ender.
Jeg har brug for dig.
I stedet kan man komme til at gå alene med sine tanker og følelser.
Og så kan man godt være tæt på hinanden – og samtidig føle sig meget alene.
Samtidig ændrer rollerne sig måske.
Nogen kommer til at bære et større ansvar – både for det praktiske og for at få hverdagen til at hænge sammen.
Og det kan være svært selv at mærke, hvor meget man egentlig står med, når man samtidig prøver at være der for den, der er syg.
Alvorlig sygdom rammer hele familien.
Måske er noget af det vigtigste ikke, at vi finder de rigtige ord – men at vi tør blive i det, der er svært, sammen.
#ventesorg #alvorligsygdom #ensomhed #uvished #sorg
“Birgitte Behrendts foredrag er meget velkomponeret med fine slides, som man kan læse undervejs, mens hun uddyber og forklarer - og ikke mindst krydrer med beskrivelser fra de møder hun har haft med mennesker i ventesorg."
Mange tak for en rigtig god oplevelse til foredraget i Møgeltønder 😊
Hanne Boldt fra menighedsrådet havde inviteret mig og sendte bagefter de meget fine ord.
Det er så meningsfuldt, når jeg oplever at andre pårørende føler sig mødt og forstået i en meget svær situation ☀️
#ventesorg #foredragomventesorg #pårørende #bogomventesorg #uvished
Foredrag om ventesorg i Møgeltønder Forsamlingshus mandag den 17. august kl. 19.00 ☀️
Forhåbentlig ses vi, hvis I er på de kanter - adressen er Højervej 31, 6270 Tønder 😊
#ventesorg #foredragomventesorg #pårørende #uvished #bogomventesorg
Jeg håber, sommeren har givet dig åndehuller.
Selvom solen skinner, og himlen er blå, er det ikke ensbetydende med glæde, lykkelige ferieminder eller et liv uden bekymringer.
Nogle lever med uvished og sorg, som kan blive forstærket, når andre virker lette og ubekymrede. Samtidig kan følelsen af ensomhed og afmagt vokse.
På de sociale medier bliver der delt billeder af ferier og øjeblikke, hvor livet ser ubesværet ud.
Samtidig kan ens egen tilværelse være forandret for altid. De svære følelser holder ikke ferie. De ligger som et bagtæppe for hverdagen – også når kalenderen siger sommer.
Der kan være lyse øjeblikke, hvor alvoren træder lidt i baggrunden.
Og så mærker man igen den knugende fornemmelse i maven.
Noget bliver aldrig det samme igen.
Det kan være svært at forklare til mennesker, som ikke selv har oplevet det.
Hvis du lever med den svære uvished, håber jeg, at sommeren også har budt på små åndehuller, hvor du har kunnet hente lidt kræfter.
Og ikke mindst, at der er nogen, der ser dig.
Nogen, der rækker ud.
Nogen, der tør være hos dig – også når ordene ikke slår til. 💛
#ventesorg #sorg #uvished #pårørende #ensomhed
Kærlighedens skjold - når vi beskytter hinanden med tavshed.
I sidste uge holdt jeg oplæg om ventesorg på et symposium for kardiologiske sygeplejersker.
Både den syge og den pårørende kan frygte, hvad fremtiden bringer. De oplever ofte mange af de samme følelser, men kan have svært ved at tale med hinanden om dem.
Efter mit oplæg fortalte tidligere hospitalspræst Christian Busch om begrebet “Kærlighedens skjold” – at vi holder noget tilbage for ikke at gøre dem, vi elsker, kede af det.
Af kærlighed kommer vi nogle gange til at bære vores bekymringer alene.
Men når det føles muligt, kan det at dele sine tanker skabe mere nærhed. Ikke fordi det fjerner sorgen eller frygten, men fordi man ikke længere står alene med den.
💜
#ventesorg #pårørende #uvished #sorg #alvorligsygdom
Andre ser glimt. Du lever med virkeligheden hver dag som pårørende.
Det slider at være den, der ser forandringen hos ens kære dag for dag.
Man forsøger at være tålmodig. Forklare tingene roligt. Ikke blive vred.
Men nogle gange slipper overskuddet op. Og bagefter kommer skylden.
For man ved jo godt, at det er sygdommen, der langsomt tager over.
Andre ser ofte kun korte øjeblikke:
“Han virkede frisk sidst jeg talte med ham.”
Men de ser ikke hverdagen. Alt det man hjælper med, husker og holder sammen på.
Tilgiv dig selv.
Du gør dit bedste i en svær situation 🤍
#ventesorg #pårørende #pårørendedemens #skyld #ensomhed
Kontaktinfo