Presseomtale for bogen Ventesorg
Podcasten
”Jeg plejede at tro på for evigt”
Birgitte er 21 år, da hendes fantastiske storebror rejser ud verden, men kort tid efter sporløst forsvinder.
I starten både håber og tror Birgittes familie, at han vil vende tilbage, men langsomt svinder håbet ind og årene går. Birgitte lærer at lave med sin forsvundne storebror, og giver dog aldrig op på håbet om, at se sin storebror igen.
Det er selvom ventepositionen og sorgen trækker store veksler på både Birgitte og hendes forældre, der håndterer sorgen vidt forskelligt. Der går 27 år inden gåden om Birgittes storebrors forsvinden bliver løst, og det kaster hende igen ud i en ny sorg.
Dagens afsnit handler om ventesorg, om at miste i en “dobbeltbetydning” og om at opleve sin egen og sin families livsbane, blive ændret for evigt, uden at kunne gøre noget ved det.
Birgitte har skrevet en bog på baggrund af sine egne oplevelser med titlen “Ventesorg – at leve i uvished. Den vil vi give en varm anbefaling.
(04/04 2023)
Artikel på Alt.dk
”Birgittes bror forsvandt sporløst – 31 år efter håber hun, at alle lærer ét vigtigt ord
Alle finder det naturligt at sørge, når en nær er gået bort. Men hvad stiller man op med en sorg, der ikke nødvendigvis knytter sig til et erklæret dødsfald?
Det spørgsmål har Birgitte Behrendt oplevet at skulle tage stilling til, og nu har hun skrevet en bog med titlen ’Ventesorg – at leve i uvished’.
Henrik gav jævnligt lyd fra sig, efter han var rejst til udlandet på ubestemt tid.
Familien fik breve fra ham, og Birgitte Behrendts forældre havde også nogle gode timer med ham, da de lige nåede at møde ham i begyndelsen af sommeren 1992. De skulle selv videre på sommerferie efter gensynet med Henrik, mens Birgitte var hjemme i Danmark for at følge med i EM-drengenes fodboldfærd…”
(05/04 2023)
Artikel i Femina
”Birgittes storebror forsvandt. Først 27 år senere ringede en betjent og fortalte, hvad der var sket med ham
Birgitte Behrendt måtte vente i 27 år, før hun fik endelig vished om sin storebrors tragiske skæbne.
Nu har hun skrevet en bog om ventesorg – en særlig form for sorg, som både kan ramme, når man er pårørende til et menneske, der forsvinder, og når ens nærmeste bliver alvorligt og uhelbredeligt syge.
Jeg kan tydeligt huske den dag, Henrik tog af sted. Han gav mig et kys på panden, og i et kort sekund tænkte jeg: Gad vide, hvornår jeg ser ham igen? Jeg var 21 år, og Henrik var 28 – og jeg så ham aldrig igen.
(18/08 2023)
Artikel i Magasinet Liv
”Sådan giver du plads til din ventesorg
Vi er blevet bedre til at tale om sorg over at miste. Men vi skal også tale om den ofte oversete sorg, vi kan blive ramt af, når vores kære bliver syge, eller vi selv står i en stor livsændring.
Hvad er ventesorg til forskel fra sorg?
“Ventesorg er et begreb, som har eksisteret siden Anden Verdenskrig, hvor mange familier ikke vidste, om deres sønner, brødre, kærester og mænd ville komme hjem fra krigen. Ventesorg kan altså karakteriseres ved, at man lever i uvished.
Som for eksempel de pårørende til mennesker, der forsvinder i ulykker, naturkatastrofer, forbrydelser eller krig. De er meget oversete.
Og så er ventesorg en overset sorg, som mange lever med hver dag, fordi vi er blevet så dygtige til at behandle sygdomme, at mange lever længere med kritiske sygdomme.
Den gode side af det er, at familier får mere tid sammen, men det har også den konsekvens, at de pårørende lever i langstrakt sorg,” forklarer sorgvejleder Birgitte Behrendt…”
(16/11 2023)
Anmeldelse i Fyns Stift
Birgitte Behrendt har skrevet denne bog i samarbejde med en psykolog, fordi hun selv har levet med ’ventesorg’ i 27 år. Hendes bror Henrik flyttede til Portugal i 1991, og fra sommeren 1992 hørte de ikke mere til ham, kun et enkelt forsinket julekort fik de.
(Oktober 2023)
Artikel i Søndag
“Når livet tager en drastisk drejning…
Da Birgitte Behrendts bror forsvandt sporløst i udlandet, ændrede hendes liv og valg sig markant, og hun fik bekymring og uvished som en årelang følgesvend. Da hun endelig fik vished om, at hendes bror var død i Portugal 27 år efter sin forsvinden, kunne hun frigøre energi til at skrive en bog og holde foredrag om begrebet ventesorg.
Birgitte Behrendt var 21 år, da en skelsættende begivenhed i 1992 ændrede hendes liv og siden har påvirket de fleste valg, hun har foretaget. Henrik, hendes syv år ældre storebror, havde allerede rejst en del, da han besluttede at bosætte sig i udlandet. Denne gang kom Henrik dog aldrig hjem. Hvad der var sket ham, gik der næsten tre årtier, før familien fik vished om.
(21/10 2024)
Det kan være svært at sætte grænser, når man er pårørende.
Måske har du lært at tilsidesætte dine egne behov og tænker:
“Jeg burde nok gøre mere.”
“Hvad nu hvis jeg fortryder, at jeg ikke var der?”
“Det er jo min far eller mor.”
“Jeg kan ikke tillade mig at sige nej.”
Men det at være pårørende betyder ikke, at du skal tilsidesætte alle dine egne behov.
Du må gerne sætte grænser.
Du må gerne sige:
“Det kan jeg godt hjælpe med.”
“Det kan jeg ikke tage ansvar for.”
“Jeg har brug for, at vi finder en anden løsning.”
“Jeg vil gerne være her, men jeg kan ikke være her på den måde.”
En grænse er ikke nødvendigvis et fravalg af relationen. Det handler om at finde en måde at være i relationen på.
Dine behov forsvinder ikke, når der er sygdom. Og det er ikke egoistisk at tage dem alvorligt 💛
#ventesorg #sværerelationer #pårørende #selvomsorg #dårligsamvittighed
Måske er du pårørende til et menneske, du har en svær relation med.
Sygdommen ændrer ikke nødvendigvis på det, der har været svært mellem jer.
Måske bliver det tværtimod mere tydeligt.
Du kan føle bekymring og samtidig have brug for afstand.
Du kan have omsorg – og samtidig være vred, såret eller skuffet.
Du kan ønske at hjælpe – og samtidig mærke, at du ikke kan være den, du måske føler, du burde være.
Du er ikke en dårlig pårørende, når dine følelser er modsatrettede.
Det er med til at gøre ventesorgen svær. Du skal både forholde dig til sygdommen og til en relation, der måske altid har været udfordrende 💛
#ventesorg #sværrelation #pårørende #modsatrettedefølelser #familierelationer
Hvis alvorlig sygdom rammer vores familie, ændrer noget sig også mellem os.
Det kan skabe nye konflikter – eller forstærke dem, der allerede var der.
For hvad sker der, når frygten og bekymringerne er der, men det er svært at sætte ord på dem?
Måske får man ikke sagt:
Jeg er bange.
Jeg ved ikke, hvordan det her ender.
Jeg har brug for dig.
I stedet kan man komme til at gå alene med sine tanker og følelser.
Og så kan man godt være tæt på hinanden – og samtidig føle sig meget alene.
Samtidig ændrer rollerne sig måske.
Nogen kommer til at bære et større ansvar – både for det praktiske og for at få hverdagen til at hænge sammen.
Og det kan være svært selv at mærke, hvor meget man egentlig står med, når man samtidig prøver at være der for den, der er syg.
Alvorlig sygdom rammer hele familien.
Måske er noget af det vigtigste ikke, at vi finder de rigtige ord – men at vi tør blive i det, der er svært, sammen.
#ventesorg #alvorligsygdom #ensomhed #uvished #sorg
“Birgitte Behrendts foredrag er meget velkomponeret med fine slides, som man kan læse undervejs, mens hun uddyber og forklarer - og ikke mindst krydrer med beskrivelser fra de møder hun har haft med mennesker i ventesorg."
Mange tak for en rigtig god oplevelse til foredraget i Møgeltønder 😊
Hanne Boldt fra menighedsrådet havde inviteret mig og sendte bagefter de meget fine ord.
Det er så meningsfuldt, når jeg oplever at andre pårørende føler sig mødt og forstået i en meget svær situation ☀️
#ventesorg #foredragomventesorg #pårørende #bogomventesorg #uvished
Foredrag om ventesorg i Møgeltønder Forsamlingshus mandag den 17. august kl. 19.00 ☀️
Forhåbentlig ses vi, hvis I er på de kanter - adressen er Højervej 31, 6270 Tønder 😊
#ventesorg #foredragomventesorg #pårørende #uvished #bogomventesorg
Jeg håber, sommeren har givet dig åndehuller.
Selvom solen skinner, og himlen er blå, er det ikke ensbetydende med glæde, lykkelige ferieminder eller et liv uden bekymringer.
Nogle lever med uvished og sorg, som kan blive forstærket, når andre virker lette og ubekymrede. Samtidig kan følelsen af ensomhed og afmagt vokse.
På de sociale medier bliver der delt billeder af ferier og øjeblikke, hvor livet ser ubesværet ud.
Samtidig kan ens egen tilværelse være forandret for altid. De svære følelser holder ikke ferie. De ligger som et bagtæppe for hverdagen – også når kalenderen siger sommer.
Der kan være lyse øjeblikke, hvor alvoren træder lidt i baggrunden.
Og så mærker man igen den knugende fornemmelse i maven.
Noget bliver aldrig det samme igen.
Det kan være svært at forklare til mennesker, som ikke selv har oplevet det.
Hvis du lever med den svære uvished, håber jeg, at sommeren også har budt på små åndehuller, hvor du har kunnet hente lidt kræfter.
Og ikke mindst, at der er nogen, der ser dig.
Nogen, der rækker ud.
Nogen, der tør være hos dig – også når ordene ikke slår til. 💛
#ventesorg #sorg #uvished #pårørende #ensomhed
Kærlighedens skjold - når vi beskytter hinanden med tavshed.
I sidste uge holdt jeg oplæg om ventesorg på et symposium for kardiologiske sygeplejersker.
Både den syge og den pårørende kan frygte, hvad fremtiden bringer. De oplever ofte mange af de samme følelser, men kan have svært ved at tale med hinanden om dem.
Efter mit oplæg fortalte tidligere hospitalspræst Christian Busch om begrebet “Kærlighedens skjold” – at vi holder noget tilbage for ikke at gøre dem, vi elsker, kede af det.
Af kærlighed kommer vi nogle gange til at bære vores bekymringer alene.
Men når det føles muligt, kan det at dele sine tanker skabe mere nærhed. Ikke fordi det fjerner sorgen eller frygten, men fordi man ikke længere står alene med den.
💜
#ventesorg #pårørende #uvished #sorg #alvorligsygdom
Andre ser glimt. Du lever med virkeligheden hver dag som pårørende.
Det slider at være den, der ser forandringen hos ens kære dag for dag.
Man forsøger at være tålmodig. Forklare tingene roligt. Ikke blive vred.
Men nogle gange slipper overskuddet op. Og bagefter kommer skylden.
For man ved jo godt, at det er sygdommen, der langsomt tager over.
Andre ser ofte kun korte øjeblikke:
“Han virkede frisk sidst jeg talte med ham.”
Men de ser ikke hverdagen. Alt det man hjælper med, husker og holder sammen på.
Tilgiv dig selv.
Du gør dit bedste i en svær situation 🤍
#ventesorg #pårørende #pårørendedemens #skyld #ensomhed
Kontaktinfo