Presseomtale for bogen Ventesorg
Podcasten
”Jeg plejede at tro på for evigt”
Birgitte er 21 år, da hendes fantastiske storebror rejser ud verden, men kort tid efter sporløst forsvinder.
I starten både håber og tror Birgittes familie, at han vil vende tilbage, men langsomt svinder håbet ind og årene går. Birgitte lærer at lave med sin forsvundne storebror, og giver dog aldrig op på håbet om, at se sin storebror igen.
Det er selvom ventepositionen og sorgen trækker store veksler på både Birgitte og hendes forældre, der håndterer sorgen vidt forskelligt. Der går 27 år inden gåden om Birgittes storebrors forsvinden bliver løst, og det kaster hende igen ud i en ny sorg.
Dagens afsnit handler om ventesorg, om at miste i en “dobbeltbetydning” og om at opleve sin egen og sin families livsbane, blive ændret for evigt, uden at kunne gøre noget ved det.
Birgitte har skrevet en bog på baggrund af sine egne oplevelser med titlen “Ventesorg – at leve i uvished. Den vil vi give en varm anbefaling.
(04/04 2023)
Artikel på Alt.dk
”Birgittes bror forsvandt sporløst – 31 år efter håber hun, at alle lærer ét vigtigt ord
Alle finder det naturligt at sørge, når en nær er gået bort. Men hvad stiller man op med en sorg, der ikke nødvendigvis knytter sig til et erklæret dødsfald?
Det spørgsmål har Birgitte Behrendt oplevet at skulle tage stilling til, og nu har hun skrevet en bog med titlen ’Ventesorg – at leve i uvished’.
Henrik gav jævnligt lyd fra sig, efter han var rejst til udlandet på ubestemt tid.
Familien fik breve fra ham, og Birgitte Behrendts forældre havde også nogle gode timer med ham, da de lige nåede at møde ham i begyndelsen af sommeren 1992. De skulle selv videre på sommerferie efter gensynet med Henrik, mens Birgitte var hjemme i Danmark for at følge med i EM-drengenes fodboldfærd…”
(05/04 2023)
Artikel i Femina
”Birgittes storebror forsvandt. Først 27 år senere ringede en betjent og fortalte, hvad der var sket med ham
Birgitte Behrendt måtte vente i 27 år, før hun fik endelig vished om sin storebrors tragiske skæbne.
Nu har hun skrevet en bog om ventesorg – en særlig form for sorg, som både kan ramme, når man er pårørende til et menneske, der forsvinder, og når ens nærmeste bliver alvorligt og uhelbredeligt syge.
Jeg kan tydeligt huske den dag, Henrik tog af sted. Han gav mig et kys på panden, og i et kort sekund tænkte jeg: Gad vide, hvornår jeg ser ham igen? Jeg var 21 år, og Henrik var 28 – og jeg så ham aldrig igen.
(18/08 2023)
Artikel i Magasinet Liv
”Sådan giver du plads til din ventesorg
Vi er blevet bedre til at tale om sorg over at miste. Men vi skal også tale om den ofte oversete sorg, vi kan blive ramt af, når vores kære bliver syge, eller vi selv står i en stor livsændring.
Hvad er ventesorg til forskel fra sorg?
“Ventesorg er et begreb, som har eksisteret siden Anden Verdenskrig, hvor mange familier ikke vidste, om deres sønner, brødre, kærester og mænd ville komme hjem fra krigen. Ventesorg kan altså karakteriseres ved, at man lever i uvished.
Som for eksempel de pårørende til mennesker, der forsvinder i ulykker, naturkatastrofer, forbrydelser eller krig. De er meget oversete.
Og så er ventesorg en overset sorg, som mange lever med hver dag, fordi vi er blevet så dygtige til at behandle sygdomme, at mange lever længere med kritiske sygdomme.
Den gode side af det er, at familier får mere tid sammen, men det har også den konsekvens, at de pårørende lever i langstrakt sorg,” forklarer sorgvejleder Birgitte Behrendt…”
(16/11 2023)
Anmeldelse i Fyns Stift
Birgitte Behrendt har skrevet denne bog i samarbejde med en psykolog, fordi hun selv har levet med ’ventesorg’ i 27 år. Hendes bror Henrik flyttede til Portugal i 1991, og fra sommeren 1992 hørte de ikke mere til ham, kun et enkelt forsinket julekort fik de.
(Oktober 2023)
Artikel i Søndag
“Når livet tager en drastisk drejning…
Da Birgitte Behrendts bror forsvandt sporløst i udlandet, ændrede hendes liv og valg sig markant, og hun fik bekymring og uvished som en årelang følgesvend. Da hun endelig fik vished om, at hendes bror var død i Portugal 27 år efter sin forsvinden, kunne hun frigøre energi til at skrive en bog og holde foredrag om begrebet ventesorg.
Birgitte Behrendt var 21 år, da en skelsættende begivenhed i 1992 ændrede hendes liv og siden har påvirket de fleste valg, hun har foretaget. Henrik, hendes syv år ældre storebror, havde allerede rejst en del, da han besluttede at bosætte sig i udlandet. Denne gang kom Henrik dog aldrig hjem. Hvad der var sket ham, gik der næsten tre årtier, før familien fik vished om.
(21/10 2024)
Kærlighedens skjold - når vi beskytter hinanden med tavshed.
I sidste uge holdt jeg oplæg om ventesorg på et symposium for kardiologiske sygeplejersker.
Både den syge og den pårørende kan frygte, hvad fremtiden bringer. De oplever ofte mange af de samme følelser, men kan have svært ved at tale med hinanden om dem.
Efter mit oplæg fortalte tidligere hospitalspræst Christian Busch om begrebet “Kærlighedens skjold” – at vi holder noget tilbage for ikke at gøre dem, vi elsker, kede af det.
Af kærlighed kommer vi nogle gange til at bære vores bekymringer alene.
Men når det føles muligt, kan det at dele sine tanker skabe mere nærhed. Ikke fordi det fjerner sorgen eller frygten, men fordi man ikke længere står alene med den.
💜
#ventesorg #pårørende #uvished #sorg #alvorligsygdom
Andre ser glimt. Du lever med virkeligheden hver dag som pårørende.
Det slider at være den, der ser forandringen hos ens kære dag for dag.
Man forsøger at være tålmodig. Forklare tingene roligt. Ikke blive vred.
Men nogle gange slipper overskuddet op. Og bagefter kommer skylden.
For man ved jo godt, at det er sygdommen, der langsomt tager over.
Andre ser ofte kun korte øjeblikke:
“Han virkede frisk sidst jeg talte med ham.”
Men de ser ikke hverdagen. Alt det man hjælper med, husker og holder sammen på.
Tilgiv dig selv.
Du gør dit bedste i en svær situation 🤍
#ventesorg #pårørende #pårørendedemens #skyld #ensomhed
“Du må sige til, hvis jeg kan gøre noget.”
Det bliver ofte sagt i kærlighed.
Men mange pårørende har slet ikke overskud til at række ud.
Måske er det mere hjælpsomt at sige:
“Jeg kommer forbi med aftensmad på torsdag.”
“Jeg tænkte på dig i dag.”
“Hvordan går det egentlig med dig?”
Små handlinger kan føles som store redningskranse for mennesker, der lever med demens tæt inde på livet.
Vi behøver ikke have de perfekte ord.
Det vigtigste er, at vi tør blive stående ❤️
#pårørende #demens #ventesorg #omsorg #fællesskab
“Bare hun snart får fred.”
Tanken kan komme snigende hos pårørende til mennesker med demens. Og lige bagefter kommer skylden ofte væltende.
Hvordan kan man tænke sådan om et menneske, man elsker?
Men når man gennem lang tid har levet med bekymring, afbrudt søvn, praktiske opgaver og sorg, kan man blive helt udmattet.
Det betyder ikke, at man elsker mindre.
Det betyder, at man er et menneske.
Vi taler alt for lidt om de “forbudte” følelser i ventesorg — skyld, lettelse, vrede, afmagt og ensomhed.
Måske ville mindre føles forkert, hvis flere turde sige det højt ❤️
#ventesorg #demens #pårørende #skyld #skam
En demenssygdom ændrer alting.
For mange pårørende føles det som at miste deres kære lidt efter lidt.
Ens mor, far eller partner er stadig fysisk til stede. Men samtalerne ændrer sig. Blikket bliver anderledes. Roller forskydes. Det, der før var naturligt mellem jer, bliver pludselig svært.
Det kan være en stor sorg at opleve, at et menneske man elsker gradvist forsvinder mentalt, mens verden omkring én fortsætter som normalt.
Og netop derfor kan ventesorgen ved demens føles så ensom.
For andre kan have svært ved at forstå sorgen, når personen stadig lever.
Hvis du står i det, er du ikke alene ❤️
#ventesorg #demens #pårørende #demensugen2026 #ensomhed
Som pårørende i ventesorg kan man opleve stor ensomhed.
Foråret kan forstærke følelsen - alt springer ud og alle omkring en kan virke glade.
Kender du en, som har det svært, så ræk ud.
Den største gave vi kan give til et medmenneske, er at lytte og være med i det svære 🤍
#Ensomhed #ventesorg #pårørende #nationalensomhedsdag #rækud
Indimellem kalder livet på, at vi sætter tempoet ned og er med det, der er.
Den seneste tid har det været sådan for mig.
Så jeg har været lidt stille.
Og fundet ro i skoven 🌿
#sættempoetned #rotildetvigtigste #foråriskoven #liveterskrøbeligt #atværetilstede
Foredrag om ventesorg i Kalundborg tirsdag den 21. april kl. 18.30.
Alzheimerforeningens lokalforening Vestsjælland har inviteret mig og jeg ser frem til at møde deltagerne 😊
Adressen er Kultur og Idrætshallerne, J Hagemann-Petersens Allé 11 i Kalundborg, lokale 4, indgang D.
Hvis du er på de kanter, håber jeg vi ses ☀️
#ventesorg #alzheimer #foredragomventesorg #uvished #pårørende
Kontaktinfo
Birkegården 104, 3500 Værløse
+45 267 33 267
