Snak på livet løs

Når man mister sine forældre, mister man også vigtige minder om ting, man ikke selv kan huske.

Hvis du er i ventesorg, fordi din mor eller far snart skal herfra, kan det være meget givende at tale med dem om ting, som kun de kan huske om fx din barndom. De kan også huske ting om dine bedsteforældre, som måske ikke lever længere.

Det kan blive nogle meget givende og lærerige samtaler, hvor du kan blive klogere på, hvordan dine forældres barndom var, deres håb og drømme og hvad der har formet dem som mennesker.

Jeg anbefaler bogen ”Snak på livet løs”, hvor man kan få inspiration til samtaler med ens kære, som snart skal dø. Stine Buje har udarbejdet nogle skabeloner, som man kan bruge til samtalerne. Det giver en meget fin ramme for samtalerne – snakpaalivetloes.dk